E. Klink søger en rutineret ventilations-serviceleder
Da E. Klink igen udvider serviceafdelingen, søger vi en dygtig og kompetent serviceleder, som har solid erfaring med komplekse ventilationssystemer – og gerne inden for pharma og laboratorier med renrum og stinkskabe mv.
Du vil indgå i vores servicelederteam i Tåstrup og du vil komme til, at tage ansvar for mindre og større ventilationsopgaver.
Der stilles store krav til styring af egne montører, leverandører og arbejdsopgaver, samt en god indsigt i økonomistyring.
Du skal arbejde tæt sammen med de øvrige serviceledere og servicekoordinatorer i afdelingen, eksterne samarbejdspartnere og kunder. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner med personer på alle niveauer. Som serviceleder vil du ligeledes få ansvaret for en række udvalgte kernekunder samt fastholde og udbygge disse relationer.
Vi lægger vægt på, at du har et godt humør, er udadvendt, engageret, fleksibel og ansvarlig samt kan arbejde selvstændigt. Du skal i høj grad, kunne planlægge og udføre dit eget arbejde.
Arbejdsopgaver:
- Økonomistyring
- Kontakt til kernekunder
- Planlægning og styring af ressourcer
- Udarbejdelse af arbejdstegninger/arbejdsplaner
- Mindre kalkulationsopgaver i forbindelse med tilbudsgivning
- Indkøb af materialer til opgaver
Kvalifikationer:
- Faglig dygtighed og gennemslagskraft
- Skal have en faglig relevant baggrund
- Have gode lederegenskaber, gerne erfaring med dette
- Have et godt overblik
- Have kendskab til gældende lovgivning og andre relevante tekniske forskrifter
- Arbejde struktureret og resultatorienteret
Vi tilbyder:
- Et spændende job med mange udfordringer, som du selv er med til at skabe
- Gode kollegaer og en uformel omgangstone
- En god løn, der modsvarer dine kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Firmabil eller bilordning
Ansøgning samt CV sendes til nytjob@eklink.dk Att.: Kenneth Westergaard vedr. stilling som serviceleder hos E. Klink A/S.